Dansk Dyreværn Aalborg

Hunde der søger nyt hjem

Her på siden, kan du se alle de hunde vi har stående på internatet, som er klar til at blive adopteret ud i nye hjem.

 

Det koster 2500 kr at adoptere en hund hos os, men så er hunden også vaccineret mod hundesyge, parvovirus m.m. samt har fået en næsevaccine mod kennelhoste. Der medfølger også en 12 kg pose foder med fra Hills, til den første tid.

Dog koster en hund der er nykastreret 3500 kr. - Hvis dette er tilfældet vil det fremgå af hundens beskrivelse.

Vi sørger for at de er chipmærkede og registrerede hos Dansk Hunderegister. Omregistreringen af hunden, sørger vi for, så det eneste du skal gøre selv er at købe den lovpligtige ansvarsforsikring.

 

Har én af vores dejlige hunde, fanget din interesse, ring da endelig til os på 98341233 og aftal en tid, hvor du kan komme og hilse på den.

Dog skal du være opmærksom på, at vi altid vælger hvem der få lov at adoptere hunden af os. Dsv. det er IKKE først til mølle, men derimod dem vi vurderer, der passer bedst sammen med hunden, der får lov.

Telefonen er åben i hverdage mellem 8-10 samt 15-17. Weekender fra 9-10 samt 15-17

Karla:

Alder: 4 år

Race: Golden retriver

 

Smukke Karla er en lige så sød pige, som hun er glad.

Karla er kommet til os, fordi hendes tidligere familie ikke følte de kunne give hende det hun havde brug for, længere.

Karla er lidt understimuleret og under socialiseret. Det er ikke fordi hun ikke kan begå sig i verden, men nye ting stresser hende op, og hun har lidt svært ved at slappe af igen. Hun trænger til at blive brugt, på den rigtige måde, og hun trænger til at lære at finde ro igen. Vi ønsker en familie til hende, som vil være aktive med hende, men samtidig et hjem hvor der også er ro på, når man er hjemme.

Karla er rigtig sød og kærlig, men dog lidt vild, og ikke super godt opdraget, så det skal man arbejde med. Hun trækker også en del i snoren.

Karla kan være alene hjemme, er renlig og vant til at køre i bil.

Karla kan godt med andre hunde, men har en lidt sær opførsel, da hun ikke har været vant til at møde fremmede hunde, før hun kom til os.

Karla er også vant til børn i alle aldre, dog skal man lige tænke over at hun er vild og stor.

 

Mulle

Alder: 4 år

Race: Mops/King Charles blanding

 

Det kan godt være, at Mulle er en dame på 4 år, men det stopper hende bestemt ikke. Der er stadig liv og glade dage. Hun er meget glad for mennesker og elsker at nusse og kramme. Mulle er vandt til børn, og en meget tålmodig hund.

 

Hun vil meget gerne med ud og gå, og det kan faktisk kun gå for langsomt. Så den dejlige dame, trækker en del i snoren. Hun syntes ikke det er særligt sjovt, at køre bil, og her piber og klynker hun en del, men bliver ikke køresyg.

 

Det med at være alene hjemme, har hun ikke været vandt til at være, ret lang tid af gangen, og hun har tendens til at hyle, når hun er det.

Mulle vil gerne ud af byen, for hun er ikke en lejlighedshund, trods sin størrelse. Hun gøer når hun fik lov at være i haven, i sit tidligere liv, så et hus på landet, ville være ideelt til den lille charmetrold.

 

Hun er vandt til at være i møblerne, og det passer hende godt, for jo tættere på dig hun kan komme, jo bedre er livet, syntes Mulle.

 

Dumle

Alder: 13 måneder

Race: Puggle

 

Dumle er en såkaldt Puggle, en blanding mellem mops og beagle. Hun er uden tvivl meget glad for mad, især godbidder og guffer, men det der tørkost, det er lidt for kedeligt hvis du spørger hende. Igen har vi en super kærlig og glad lille hund.

 

Dumle er dog lidt mere forsigtig, og skal lige se tingene an, inden de bliver godkendt. Men når så hun har set dig an, er hun heller ikke til at stoppe igen. Så skal der kæles og puttes, og er du rigtig "heldig" kan hun finde på at parre sig med dine arme.

 

Hun har charme, selvtillid og super lækker pels. Og så kan hun lidt af det hele, være alene hjemme, ligge i møblerne og flå sit legetøj i stykker. Det sidste har vi dog ikke oplevet endnu. Tværtimod, kommer hun gerne og sige hej, og afleverer sit legetøj til dig. Selvom hun godt kan være alene hjemme, har hun en tendens til at hyle når hun er det. Men med træning, kan hun helt sikkert lære det meste. Hun er trods alt en intelligent hund.

Råhøj 40, 9240 Nibe - 98341233 - ddv@danskdyrevaern.dk