Dansk Dyreværn Aalborg

Livet som internathund:

 

 

Jeg hører tit en del fordomme om livet som internathund, og jeg tænker at jeg lige vil fortælle lidt om hvordan det hele foregår her hos os.

 

Når vi får en ny internathund ind, både fra private, og frigivet politihunde, kommer de først til dyrlægen. Dette for at tjekke om de er sunde og raske, og for at give nødvendige vaccinationer. Det er vigtigt for os, at hundene har det godt, og ikke lider nogen nød, herunder selvfølgelig også at de fysisk har det godt.

 

Dernæst kommer de op på vores hjemmeside, med en så præcis beskrivelse som muligt, så den fremtidige familie, kan se hvad de går ind til, med netop denne hund, inden de henvender sig. Beskrivelsen laves ud fra hvad vi selv oplever med hunden, men også hvad tidligere ejer har fortalt.

 

I mens hundene bor her, observerer vi på dem, og arbejder med evt. problemer de måtte have, så vi kan afhjælpe dette, inden de kommer ud i nye hjem. Ind i mellem, holder vi hunde tilbage fra adoption, hvis der er nogle større problemer der skal løses, som vi ikke er sikker på en ny ejer selv kan klare. Det kan være dårlig opførsel over for andre hunde, eller usikkerheder og nervøsitet.

 

Vi har mange frivillige, der kommer her, for at være sammen med hundene, og gå tur med dem, kæle og kysse dem, så de er meget i menneskehænder hver dag. Vi prioriterer selvfølgelig også, at de hunde der kan med andre hunde, er meget ude og lege med andre, så de bliver socialiseret en masse.

Når en hund bor her, er det min hund, og jeg tager vare på den, som en af mine egne hunde. De går alle lige i hjertet på os alle sammen, og vi smerter, når de kommer ud i hjem, men vi glædes også.

 

Vi afliver kun hunde, der har alvorlig og uhelbredelig sygdom, og dette gør vi ikke let, og kun ved dyrlægens anbefaling.( Vi snakker altid med tidligere ejer, inden aflivningen finder sted, hvis de har ønsket at være med i en beslutning.) Det kan dog også komme på tale, ved voldsom adfærdproblemer, som er farlige for omgivelserne. Nogle tror. at vi giver op på hundene, efter en rum tid, og afliver dem. Dette er absolut ikke rigtigt. Der er slet ikke nogen tidsbegrænsning på hvor længe de må være her, det hele afhænger af hvordan de trives her. Hvis en hund, er svær at finde et hjem til, og den ikke trives her ude, kommer den ud i pleje, for at mindske stress. Alle hvalpe kommer direkte i pleje, enten hos mig, eller hos en af medarbejderne.

De fleste hunde, bor her ca. 2 uger, nogle lidt længere, og nogle lidt kortere. Dvs. at det oftest ikke er længere end en pensionshund i sommerferien.

 

Når så folk henvender sig, på en bestemt hund, skrives de op til et besøg, hvor de kommer ud og møder hunden og vi møder dem, og kan få en snak, for at finde ud af om hund og menneske passer sammen. Denne procedure fortager vi med alle der henvender sig på den pågældende hund, og så vælger vi ud fra de interesserede, hvem vi føler der passer bedst til hunden, Vi afviser hellere en for meget end en for lidt, hvis vi ikke føler os sikre på personen og hunden passer sammen.

 

Når den rigtige nye familie er fundet, skriver vi en kontrakt med personen. I denne kontrakt er der en del punkter, som man forpligter sig til at overholde, hvis man vil have en af vores hunde. Blandt andet, at ,man ikke må aflive eller videreformidle hunden, uden vi har været med inde over. At vi til en hver tid må tilse hunden i dens nye hjem, og at hunden skal forsikres. Denne kontrakt gør at vi altid vil kunne følge hunden i dens liv.

 

En hund hos os, koster 2500 kr. - Disse penge, betaler for hunden, som er fuldt vaccineret, og chippet i ny ejers navn. Der følger 12 kg Hills foder med og et tæppe hunden kender og lidt legetøj.

 

Som adfærdsbehandler, vil jeg altid være til rådighed efter hunden har fået nyt hjem. Hvis der kommer problemer med hunden, som ny ejer ikke selv kan håndtere, skal de bare ringe, så får ejer og mig styr på det. Der er ingen for små problemer, eller for store.

Der findes nogle fordomme om at sætte sin hund på internat, men prøv lige en gang, at overveje, hvor grundige private er når de videreformidler en hund?

Alt for ofte, ender hunde som kastebolde, fra det ene hjem efter det andet, fordi private personer ikke kan det vi kan, de har ofte travlt med at få det klaret med hunden, pga en ændring i deres liv, og så er der ikke tid til at gøre formidlingen ordentligt.

Nogle gange forærer folk hunden væk, men tænk lige over dette, har man ikke råd til at betale for hunden, hvordan skal man så få råd til dyrlæge og foder?

 

Jeg mener absolut, at det bedste man kan gøre, hvis man skal af med sin hund, er at finde et internat til at klare det. Vi lever jo af det til dagligt, så hvem kunne være bedre til det

Mvh Britt, Bestyrer..

Råhøj 40, 9240 Nibe - 98341233 - ddv@danskdyrevaern.dk