Dansk Dyreværn Aalborg

Hunde der søger nyt hjem

Her på siden, kan du se alle de internat hunde der søger nyt hjem.

 

Det koster kr. 2500,- at adoptere en internat hund hos os, men så er hunden også vaccineret mod hundesyge, parvovirus m.m. samt har fået en næsevaccine mod kennelhoste. Der medfølger også en 12 kg pose foder med fra Hills til den første tid.

Dog koster en hund der er nykastreret, eller har fået lavet større tandbehandlinger kr. 3500,-. Hvis dette er tilfældet vil det fremgå af hundens beskrivelse.

Vi sørger for at hunden er chipmærkede og registrerede hos Dansk Hunderegister. Omregistreringen af hunden sørger vi for, så det eneste du skal gøre selv er at købe den lovpligtige ansvarsforsikring.

 

Har én af vores dejlige internat hunde, fanget din interesse, ring da endelig til os på 98341233 og aftal en tid, hvor du kan komme og hilse på den.

 

Telefonen er åben i hverdage mellem 8-10 samt 15-17. Weekender fra 9-10 samt 15-17

Vær opmærksom på at vi altid vælger hvem der få lov at adoptere hunden af os. Det betyder at det er IKKE først til mølle princippet, men derimod dem vi vurderer, der passer bedst sammen med hunden, der får lov til at adoptere.

Når man kommer og besøger en af vores hunde, får man aldrig hunden med samme dag, heller ikke selvom vi er enige om at hunden passer godt til jer. Man skal hjem, mindst 1 døgn, og tænke det ordentligt igennem, inden en afhentedato kan aftales.

Vega:

Alder: 4-5 mdr.

Race: Ukendt

Vægt: 17,5 kg

 

Vega kom til os, efter hun blev fundet alene ude i skoven. Finder afleverede hende selv her hos os, så vi ved intet om hendes baggrund.

Vega har været i pleje hos en af vores frivillige, i et stykke tid, så vi kunne lære hende at kende. Dyrlægen vurderer at Vega ca. er 5 måneder, muligvis lidt yngre. Hun vejer 17 kg nu, så hun bliver en rigtig stor hund.

Det vi ved om Vega:

Hun er ikke helt renlig, men det går den rigtige vej. Hun er rigtig god til at være alene, men med anden hund, så man skal forvente noget tid til at træne hun kan være alene uden anden hund.

Vega er vant til at køre med i bilen, går fint i snor og er yderst trænbar. Hun er god til andre hunde, men vild. Hun er en meget selvstændig og aktiv hund. Hun er meget vagtsom og en bestemt dame.

Hun er også meget kærlig, legesyg og vant til at sove i seng og sofa. Hun elsker at være ude.

Vega ødelægger aldrig noget. Hun er meget madglad, og har lidt en tendens til at vogte maden, især over for andre hunde.

 

Krav til Vegas nye familie:

Vi ønsker et hjem til Vega, hvor der ikke er børn eller andre hunde. Dette er primært fordi hun ikke er god til at dele livet med andre hunde, og sikkert heller ikke børn. Hun er glad for andre hunde, men det virker ikke for hende at bo med dem.

Familien skal have erfaring med store og vagtsomme racer, og man skal ønske at gå til hundetræning med hende.

Hun skal bo på landet med masser af plads og hundevenlige omgivelser.

 

 

 

 

Råhøj 40, 9240 Nibe - 98341233 - ddv@danskdyrevaern.dk